⭐️ DKCH(U) RBM - Golden Schelander’s Great Spirit DK10762/2018 “MARLEY” ⭐️
Marley er en fantastisk hanhund med et herligt temperament. Han er meget social, kærlig og rolig. Har rigtig fine sundhedsresultater. Mentalt en meget stærk hund, som absolut ikke udviser usikkerhed.
Er meget samarbejdsvillig og lærenem. Han er skudsikker og har stor apporteringlyst også meget gerne i vand. Han elsker når vi skal ud at træne, eller hvis han er heldig at komme en tur med på jagt og apportere nogle fugle.
Marley har bestået brugsprøve og 1. Præmie ved DRK's Debutantprøve, hvor han fik stor ros af dommeren og blev dagens bedst hund på prøven.
Han er meget energisk og stråler, når han er i udstillingsringen,og når han deltager i rally lydighedsprøver. Marley har opnået titlerne RBM - rallybegyndermester og DKCH(U) - Dansk Udstillingschampion.
Marley er hundefamiliens overhoved og også eneste han i flokken, han er meget tålmodig og har en fantastisk måde at omgås både vores egne og andre hunde på. Han er den bedste legeonkel, når det kommer til samvær med vores hvalpe og man vil også tit se ham slappe af i vores sofa.
Marley er en fantastisk højt elsket familiehund og bruger meget gerne sin venlighed og charme på dem han møder på sin vej.